FIREHØJE IF.

Indoor Cycling

Vedtægter

§ 1.

Foreningens navn er FIREHØJE INDOOR CYCLING, stiftet den 4. september 2011.

Foreningen er en afdeling tilsluttet Firehøje Idrætsforening, som har hjemsted i Vejle Kommune.

§ 2.

Firehøje Indoor Cycling bidrager med træningstilbud i indoor cycling centret i Vandel Idrætshal til at Firehøje IF er en samlende faktor i lokalsamfundene for et bredt udbud af fritidsaktiviteter/idrætsaktiviteter til alle aldersgrupper.

Vi bygger på (grundlag):

* Forpligtende fællesskab blandt alle der har tilknytning til foreningen.

* Social ansvarlighed både for den enkelte og for gruppen.

* Frivilligt arbejde

* Breddeidræt

* Kvalitet i alle aktiviteter og handlinger

Vi lægger vægt på (værdier):

* Det er sjovt at være med

* Der er et godt samarbejde med interne og eksterne partnere, præget af god omgangstone, åbenhed, ærlighed, respekt og tolerance

* Samvær bygger på humor, tryghed, fællesskabsfølelse og omsorg.

* Engagerede trænere ledere/instruktører og frivillige på rette niveau (frivillige som f.eks. kioskpersonale, ungdomsudvalg, økonomiudvalg m.v.)

* Der er plads til alle uanset niveau og talenter hjælpes på vej

* Tydelighed i al kommunikation

§ 3.

Firehøje Indoor Cycling er tilsluttet DGI, og følger DGIs regler og retningslinjer.

§ 4.

I. Som aktive medlemmer kan enhver optages der betaler kontingent for en periode på 3 måneder eller længere, når de vedkender sig foreningens vedtægter. Brugere er enhver der ved klippekort eller på anden måde gør brug af foreningens tilbud. Som støttemedlemmer kan enhver optages.

II. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§ 5.

I. Firehøje Indoor Cycling ledes af en bestyrelse på mindst 3 personer

II. Bestyrelsen konstituerer sig selv med min. formand, kasserer og sekretær. Udvalgsformanden / anden fast udvalgsrepræsentant indgår i Hovedbestyrelsen.

Valget gælder for en toårig periode, således at 1 (3) medlemmer afgår på ulige år, og 2(4) afgår på lige år.

Der vælges 1 suppleant hvert år.

III. Firehøje Indoor Cyclings generalforsamling afholdes senest 14 dage før Firehøjes fælles generalforsamling.

IV. Valgbar til bestyrelsen er enhver der er fyldt 16 år.

§ 6.

Firehøje Indoor Cycling har ansvar for og råderet over egen økonomi. Budget og regnskab fremlægges til godkendelse på afdelingens generalforsamling.

Budget forelægges endvidere hovedbestyrelsen til orientering og regnskab indgår i den fælles regnskabsaflæggelse på Firehøje Ifs generalforsamling.

§ 7.

I. Firehøje Indoor Cyclings medlemmer, brugere, instruktører samt bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser for hvilke alene foreningen hæfter med deres respektive formue.

II. Firehøje Indoor Cycling medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen udover kontingentforpligtelsen.

III. Firehøje Indoor Cycling medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 8.

I. Firehøje Indoor Cyclings højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes senest 14 dage før hovedforeningens generalforsamling og annonceres på hjemmeside og / eller i dagspressen med 14 dages varsel og angivelse af dagsorden.

II. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

III. Stemmeret til valg af bestyrelsen og udvalgsmedlemmer har aktive medlemmer over 14 år. Medlemmer af bestyrelsen har ligeledes stemmeret.

IV. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves der til udelukkelse af et medlem samt til ændringer af disse vedtægter mindst 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget. Blanke stemmer medregnes ikke. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt ønske herom fremsættes.

Der tages referat af vedtagne beslutninger. Referatet underskrives af mødets dirigent og har beviskraft for, hvad der er vedtaget.

§ 9.

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:

1. Valg af dirigent

2. Aflæggelse af beretning og orientering om udviklingsplaner

3. Forelæggelse af regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. a. Valg af bestyrelse i henhold til § 5

c. Eventuelt

§ 10.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens aktive stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet er modtaget og skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§ 11.

Foreningen / afdelingen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, samt ved optagelse af lån, af den samlede bestyrelse.

§ 12.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13.

Vedtagelse af bestyrelsen kræver, at over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er for. Beslutninger kan træffes virtuelt, hvis der er enstemmighed om det. Der laves referat af vedtagne beslutninger, som godkendes af bestyrelsen senest ved næste møde.

§ 14.

I. Regnskabet revideres af hovedforeningens revisorer.

II. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 15.

I. Foreningen / afdelingen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende generalforsamlinger (ordinær - ekstraordinær) stemmer herfor, og indkaldelse sker iflg. § 12.

II. Ophører foreningen at eksistere eller udmelder foreningen sig af Firehøje IF og de organisationer den er tilsluttet, skal den til disse aflevere samtlige herfra modtagne ejendele.

III. Udover det i stk. II nævnte, tilfalder Firehøje Indoor Cyclings likvide formue Firehøje IF hvis foreningen opløses.

Mød Firehøje IF i Vandel Idrætshal, Skolevej 8, 7184 Vandel tlf. 75885488 - og i Nørup Hallen, Tørskindvej 3 E, Ny Nørup, 7182 Bredsten tlf. 75883642